Unge

Demokrati Designere vil skabe en ukuelig generation af unge, der både ved hvad der skal til for at ændre på tingene og samtidig også får det gjort.

Projektet vil styrke unges demokratiske muskler og demokratiske selvtillid, så de lettere kan komme fra idé til beslutning og efterfølgende handling. Nutidens unge er fremtidens voksne og nutidens børn er fremtidens unge, så vi skal sikre at hele fødekæden af børn og unge lettere kan tage skridtet fra iagttager til deltager videre til designer og afvikler af demokratiske processer.

Flere kommuner har allerede nedsat børnebyråd og ungedemokratiudvalg, så flere unge engagerer sig i demokratiet og får en stemme. Demokratianalysen fra DUF i 2022 viser, at mere end hver anden ung har en lav demokratisk selvtillid. Det er ikke fordi de unge ikke mener noget, de ved bare ikke hvordan de kan omsætte deres holdninger til handlinger. Der er derfor brug for at tænke nyt frem for at ryste på hovedet af, at de unge ikke bare deltager i den allerede etablerede demokratiske proces.

Der er i det hele taget ikke brug for at ryste på hovedet af andet end den generelt vigende deltagelse i demokratiet, derfor skal Demokrati Designere inkludere både børn, unge og voksne, så vi styrker hele samfundets demokratiske immunforsvar ved at træne demokratiske muskler og løfte den demokratisk selvtillid, så det både kan måles og mærkes i de etablerede systemer.

Unge skal tilbydes:

Denokratitræning
Beslutningsdygtige fællesskaber 
ECTS-point